Inger Elisabeth Frederiksens
Generation nr. 1
1. Inger Elisabeth
Frederiksen, født 3. marts 1919 i Stenstrup i Rønnebæk Sogn, Hammer Herred,
Præstø Amt; død 3. maj 1968 i Rønnebæk.
Hun er datter af 2. Jens Peter Frederiksen og 3. Ane Pedersen.
Hun giftede sig med (1) Jens Peter Johannes Christiansen 29. april
1940 i Rønnebæk Kirke, Hammer Herred, Præstø Amt.
Han blev født 6. november 1914 i Præstø, og døde 1991 i Næstved.
Han er søn af Hans Peter Christiansen og Anna Jensine Christoffersen.
Generation nr. 2
2. Jens Peter
Frederiksen, født 30. marts 1875 i Vådager i Ting Jellinge Sogn; død 28.
marts 1937 i Stenstrup i Rønnebæk Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt.
Han er søn af 4. Anders Frederiksen og 5. Marie Nielsdatter.
Han giftede sig med 3. Ane Pedersen 6. december 1899 i Rønnebæk
Kirke, Hammer Herred, Præstø Amt.
3. Ane Pedersen,
født 21. februar 1878 i Blangslev i Hammer Sogn; død 16. september 1939 i
Stenstrup i Rønnebæk Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt.
Hun er datter af 6. Peder Jakobsen og 7. Bodil Pedersdatter.
Noter for Jens Peter
Frederiksen:
Jens Peter Frederiksen var arbejdsmand og stenhugger i Stenstrup.
Børn af Jens Frederiksen og
Ane Pedersen:
1
i. Inger Elisabeth
Frederiksen, født 3. marts 1919 i Stenstrup i Rønnebæk Sogn, Hammer Herred,
Præstø Amt; død 3. maj 1968 i Rønnebæk; gift med Jens Peter Johannes
Christiansen 29. april 1940 i Rønnebæk Kirke, Hammer Herred, Præstø Amt.
ii. Valborg
Frederiksen, død omkring 1964; gift med Jens Andersen; død eft. 1968.
Noter for Jens Andersen:
Jens Andersen havde bybussen i Næstved.
Generation nr. 3
4. Anders
Frederiksen, født 31. juli 1843 i Fuglebjerg i Fuglebjerg Sogn, Øster
Flakkebjerg Herred, Sorø Amt; død (ukendt dato).
Han er søn af 8. Frederik Christian Jensen og 9. Ane
Andersdatter. Han giftede sig
med 5. Marie Nielsdatter 1873 i Ting Jellinge Kirke, Vester Flakkebjerg
Herred, Sorø Amt.
5. Marie
Nielsdatter, født 23. august 1840 i Ting Jellinge Mark i Ting Jelling Sogn,
Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt; død (ukendt dato).
Hun er datter af 10. Niels Larsen og 11. Ingeborg Olsdatter.
Noter for Anders Frederiksen:
Anders Frederiksen var husmand i Vådager.
Børn af Anders Frederiksen og
Marie Nielsdatter:
i. Niels
Frederiksen, født omkring 1874 i Ting Jellinge Sogn; død (ukendt dato).
2
ii. Jens Peter
Frederiksen, født 30. marts 1875 i Vådager i Ting Jellinge Sogn; død 28. marts
1937 i Stenstrup i Rønnebæk Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt; gift med Ane
Pedersen 6. december 1899 i Rønnebæk Kirke, Hammer Herred, Præstø Amt.
iii. Hans Kristjan
Frederiksen, født omkring 1878 i Fuglebjerg Sogn; død (ukendt dato).
iv. Ane
Frederiksen, født omkring 1879 i Fuglebjerg Sogn; død (ukendt dato).
6. Peder Jakobsen,
født 11. juni 1812 i Svenstrup i Vejlø Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt; død 29.
marts 1894 i Blangslev Mark i Hammer Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt.
Han er søn af 12. Jacob Hansen og 13. Anna Hansdatter.
Han giftede sig med 7. Bodil Pedersdatter 2. marts 1866 i
Jungshoved Kirke, Bårse Herred, Præstø Amt.
7. Bodil
Pedersdatter, født 19. maj 1838 i Staureby i Jungshoved Sogn; død 25. april
1922 i Blangslev i Hammer Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt.
Hun er datter af 14. Peder Jørgensen og 15. Kirsten Jensdatter.
Noter for Peder Jakobsen:
Peder Jakobsen var husmand i Blangslev.
Børn af Peder Jakobsen og
Bodil Pedersdatter:
i. Peder Pedersen,
født omkring 1873 i Blangslev i Hammer Sogn; død (ukendt dato).
ii. Niels
Pedersen, født omkring 1876 i Blangslev i Hammer Sogn; død (ukendt dato).
3
iii. Ane Pedersen,
født 21. februar 1878 i Blangslev i Hammer Sogn; død 16. september 1939 i
Stenstrup i Rønnebæk Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt; gift med Jens Peter
Frederiksen 6. december 1899 i Rønnebæk Kirke, Hammer Herred, Præstø Amt.
iv. Karen
Pedersen, født omkring 1879 i Blangslev i Hammer Sogn; død (ukendt dato).
Generation nr. 4
8. Frederik
Christian Jensen, født 13. september 1822 i Krummerup i Krummerup Sogn,
Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt; død (ukendt dato).
Han er søn af 16. Jens Pedersen og 17. Ane Jensdatter.
Han giftede sig med 9. Ane Andersdatter 22. maj 1845 i Krummerup.
9. Ane
Andersdatter, født 22. juni 1825 i Mikkelborggården i Gørslev Sogn,
Bjæverskov Herred, Præstø Amt; død 10. marts 1857 i Krummerup.
Hun er datter af 18. Anders Jensen og 19. Ellen Jensdatter.
Noter for Frederik Christian
Jensen:
Frederik Christian Jensen, der var tjenestekarl i Haldagerlille, blev
udlagt som barnefader til Anders Frederiksen.
Børn af Frederik Jensen og Ane
Andersdatter:
4
i. Anders
Frederiksen, født 31. juli 1843 i Fuglebjerg i Fuglebjerg Sogn, Øster
Flakkebjerg Herred, Sorø Amt; død (ukendt dato); gift med Marie Nielsdatter 1873
i Ting Jellinge Kirke, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt.
ii. Marie
Frederiksen, født omkring 1846 i Krummerup.
iii. Nn
Frederiksen, født omkring 1849 i Krummerup.
10. Niels Larsen,
født 18. maj 1814 i Ting Jellinge Sogn, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt; død
(ukendt dato). Han er søn af 20.
Lars Nielsen og 21. Maren Pedersdatter.
Han giftede sig med 11. Ingeborg Olsdatter 14. september 1839 i
Ting Jellinge Kirke, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt.
11. Ingeborg
Olsdatter, født 12. april 1815 i Ting Jellinge i Ting Jellinge Sogn, Vester
Flakkebjerg Herred, Sorø Amt; død (ukendt dato).
Hun er datter af 22. Ole Nielsen og 23. Karen Nielsdatter.
Noter for Niels Larsen:
Niels Larsen var tømmermand i Ting Jelling.
Børn af Niels Larsen og
Ingeborg Olsdatter:
5
i. Marie
Nielsdatter, født 23. august 1840 i Ting Jellinge Mark i Ting Jelling Sogn,
Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt; død (ukendt dato); gift med Anders
Frederiksen 1873 i Ting Jellinge Kirke, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt.
ii. Ole Nielsen,
født 30. november 1842 i Ting Jellinge Sogn, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø
Amt; død (ukendt dato).
12. Jacob Hansen,
født oktober 1772 i Svenstrup i Vejlø Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt; død 24.
august 1829 i Svenstrup i Vejlø Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt.
Han er søn af 24. Hans Jacobsen og 25. Maren Pedersdatter.
Han giftede sig med 13. Anna Hansdatter 21. november 1800 i Vejlø
Kirke, Hammer Herred, Præstø Amt.
13. Anna
Hansdatter, født januar 1782 i Vejlø i Vejlø Sogn, Hammer Herred, Præstø
Amt; død eft. 1840. Hun er datter af
26. Hans Henrichsen og 27. Sidse Hansdatter.
Noter for Jacob Hansen:
Jacob Hansne var væver og husmand i Svenstrup.
Børn af Jacob Hansen og Anna
Hansdatter:
6
i. Peder Jakobsen,
født 11. juni 1812 i Svenstrup i Vejlø Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt; død 29.
marts 1894 i Blangslev Mark i Hammer Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt; gift med
(1) Karen Mortensdatter 17. december 1833 i Vejlø Kirke, Hammer Herred, Præstø
Amt; gift med (2) Bodil Pedersdatter 2. marts 1866 i Jungshoved Kirke, Bårse
Herred, Præstø Amt.
ii. Christen
Jakobsen, født omkring 1822; død (ukendt dato).
iii. Ane Sophie
Jacobsdatter, født omkring 1825; død (ukendt dato).
iv. Maren
Jacobsdatter, født omkring 1828; død (ukendt dato).
14. Peder
Jørgensen, født omkring 1783 i Jungshoved Sogn; død eft. 1855.
Han er søn af 28. Jørgen Christensen Klant og 29. Boel
Pedersdatter. Han giftede sig
med 15. Kirsten Jensdatter 4. januar 1828 i Jungshoved Kirke, Bårse
Herred, Præstø Amt.
15. Kirsten
Jensdatter, født december 1802 i Jungshoved Sogn; død eft. 1855.
Hun er datter af 30. Jens Andersen og 31. Karen Nielsdatter.
Noter for Peder Jørgensen:
Peder Jørgensen var gårdmand i Stavreby på Jungshoved.
Børn af Peder Jørgensen og
Kirsten Jensdatter:
i. Niels Pedersen,
født omkring 1828 i Jungshoved Sogn; død (ukendt dato).
ii. Peder
Pedersen, født omkring 1830 i Jungshoved Sogn; død (ukendt dato).
iii. Jens
Pedersen, født omkring 1833 i Jungshoved Sogn; død (ukendt dato).
7
iv. Bodil
Pedersdatter, født 19. maj 1838 i Staureby i Jungshoved Sogn; død 25. april 1922
i Blangslev i Hammer Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt; gift med Peder Jakobsen 2.
marts 1866 i Jungshoved Kirke, Bårse Herred, Præstø Amt.
v. Jørgen
Pedersen, født omkring 1842 i Jungshoved Sogn; død (ukendt dato).
Generation nr. 5
16. Jens Pedersen,
født 15. december 1791 i Krummerup Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt; død
13. april 1863 i Krummerup i Krummerup Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt.
Han er søn af 32. Peder Pedersen og 33. Anne Jensdatter.
Han giftede sig med 17. Ane Jensdatter 2. juli 1813 i Hårslev
Kirke, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt.
17. Ane Jensdatter,
født omkring 1791 i Hårslev Sogn; død 3. marts 1848 i Krummerup i Krummerup
Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt.
Hun er datter af 34. Jens Hansen og 35. Ellen Larsdatter.
Noter for Jens Pedersen:
Jens Pedersen var husmand i Krummerup.
Børn af Jens Pedersen og Ane
Jensdatter:
i. Peder Jensen,
født 27. oktober 1815 i Bendslev i Krummerup Sogn, Øster Flakkebjerg Herred,
Sorø Amt; død (ukendt dato).
ii. Kirsten
Jensdatter, født 4. juni 1818 i Bendslev i Krummerup Sogn, Øster Flakkebjerg
Herred, Sorø Amt; død (ukendt dato).
iii. Hans Jensen,
født omkring 1820; død (ukendt dato).
8
iv. Frederik
Christian Jensen, født 13. september 1822 i Krummerup i Krummerup Sogn, Øster
Flakkebjerg Herred, Sorø Amt; død (ukendt dato); gift med (1) Ane Andersdatter
22. maj 1845 i Krummerup; gift med (2) Juliane Hansen omkring 1857.
v. Ane Jensdatter,
født omkring 1827 i Krummerup; død (ukendt dato); gift med Christen Rasmussen;
født omkring 1824 i Haldagermagle; død (ukendt dato).
18. Anders Jensen,
født omkring 1792; død 2. juli 1836 i Fuglebjerg Sogn, Øster Flakkebjerg Herred,
Sorø Amt. Han giftede sig med 19.
Ellen Jensdatter.
19. Ellen
Jensdatter, født marts 1791 i Førslev i Førslev Sogn, Øster Flakkebjerg
Herred, Sorø Amt; død (ukendt dato).
Hun er datter af 38. Jens Pedersen og 39. Anna Andersdatter.
Noter for Anders Jensen:
Indsidder Anders Jensen og hustru Ellen Jensdatter flyttede 10.6.1825 fra
Giesegård til Mikkelborggården i Gørslev Sogn.
Børn af Anders Jensen og Ellen
Jensdatter:
i. Jens Andersen,
født 22. februar 1823 i Førslev Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt; død
(ukendt dato).
9
ii. Ane
Andersdatter, født 22. juni 1825 i Mikkelborggården i Gørslev Sogn, Bjæverskov
Herred, Præstø Amt; død 10. marts 1857 i Krummerup; gift med Frederik Christian
Jensen 22. maj 1845 i Krummerup.
20. Lars Nielsen,
født omkring 1785; død 7. januar 1844 i Ting Jellinge Sogn, Vester Flakkebjerg
Herred, Sorø Amt. Han er søn af
40. Niels Andersen og 41. Mette Marie Larsdatter.
Han giftede sig med 21. Maren Pedersdatter.
21. Maren
Pedersdatter, født omkring 1783 i Krummerup; død 3. februar 1863 i Ting
Jellinge Sogn, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt.
Noter for Lars Nielsen:
Lars Nielsen var husmand og tømmermand i Ting Jellinge.
Børn af Lars Nielsen og Maren
Pedersdatter:
i. Hans Larsen,
født omkring 1811; død (ukendt dato).
10
ii. Niels Larsen,
født 18. maj 1814 i Ting Jellinge Sogn, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt; død
(ukendt dato); gift med Ingeborg Olsdatter 14. september 1839 i Ting Jellinge
Kirke, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt.
iii. Kirstine
Larsdatter, født 14. marts 1817 i Ting Jellinge; død (ukendt dato); gift med (1)
Johan Petersen; født omkring 1799; død mel. 1845 - 1850; gift med (2) Hans
Andersen; født omkring 1823 i Fuglebjerg; død (ukendt dato).
iv. Anders Larsen,
født 1. december 1823 i Ting Jellinge; død (ukendt dato).
22. Ole Nielsen,
født omkring 1776; død 9. februar 1839 i Ting Jellinge i Ting Jellinge Sogn,
Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt.
Han er søn af 44. Niels Hansen og 45. Ingeborg Olsdatter.
Han giftede sig med 23. Karen Nielsdatter.
23. Karen
Nielsdatter, født december 1776 i Hyllested i Hyllested Sogn, Vester
Flakkebjerg Herred, Sorø Amt; død 9. maj 1863 i Ting Jellinge i Ting Jellinge
Sogn, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt.
Hun er datter af 46. Niels Henricsen og 47. Jytte Henricsdatter.
Noter for Ole Nielsen:
Ole Nielsen var boelsmand i Ting Jellinge.
Børn af Ole Nielsen og Karen
Nielsdatter:
11
i. Ingeborg
Olsdatter, født 12. april 1815 i Ting Jellinge i Ting Jellinge Sogn, Vester
Flakkebjerg Herred, Sorø Amt; død (ukendt dato); gift med (1) Niels Olsen; gift
med (2) Niels Larsen 14. september 1839 i Ting Jellinge Kirke, Vester
Flakkebjerg Herred, Sorø Amt.
ii. Johanne
Olsdatter, født 14. oktober 1818 i Ting Jellinge i Ting Jellinge Sogn, Vester
Flakkebjerg Herred, Sorø Amt; død (ukendt dato).
24. Hans Jacobsen,
født omkring 1742; død (ukendt dato).
Han giftede sig med 25. Maren Pedersdatter 19. august 1771 i Vejlø
Kirke, Hammer Herred, Præstø Amt.
25. Maren
Pedersdatter, født omkring 1748; død (ukendt dato).
Hun er datter af 50. Peder Svensen.
Noter for Hans Jacobsen:
Hans Jacobsen var husmand og jordbruger i Svenstrup. Ved folketællingen i
1801 anføres helt præcis, at han havde 3 tdr land jord.
Børn af Hans Jacobsen og Maren
Pedersdatter:
12
i. Jacob Hansen,
født oktober 1772 i Svenstrup i Vejlø Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt; død 24.
august 1829 i Svenstrup i Vejlø Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt; gift med Anna
Hansdatter 21. november 1800 i Vejlø Kirke, Hammer Herred, Præstø Amt.
ii. Peder Hansen,
født omkring 1775; død (ukendt dato).
iii. Maren
Hansdatter, født omkring 1781; død (ukendt dato).
iv. Povel Hansen,
født omkring 1786; død (ukendt dato).
v. Johanne
Hansdatter, født omkring 1790; død (ukendt dato).
26. Hans
Henrichsen, født omkring 1743; død 5. december 1830 i Vejlø i Vejlø Sogn,
Hammer Herred, Præstø Amt. Han
giftede sig med 27. Sidse Hansdatter.
27. Sidse
Hansdatter, født omkring 1751; død (ukendt dato).
Noter for Hans Henrichsen:
Hans Henrichsen var gårdmand i Vejlø.
Børn af Hans Henrichsen og
Sidse Hansdatter:
i. Peder Hansen,
født omkring 1774; død (ukendt dato).
ii. Lars Hansen,
født omkring 1778; død (ukendt dato).
13
iii. Anna
Hansdatter, født januar 1782 i Vejlø i Vejlø Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt;
død eft. 1840; gift med Jacob Hansen 21. november 1800 i Vejlø Kirke, Hammer
Herred, Præstø Amt.
iv. Maren
Hansdatter, født januar 1786 i Vejlø i Vejlø Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt;
død (ukendt dato).
28. Jørgen
Christensen Klant, født november 1758 i Jungshoved Sogn; død eft. 1850.
Han er søn af 56. Christen Jørgensen Klant og 57. Mette
Larsdatter. Han giftede sig med
29. Boel Pedersdatter 13. november 1785.
29. Boel
Pedersdatter, født omkring 1760; død før 1834.
Hun er datter af 58. Peder Nielsen og 59. Anna Olsdatter.
Noter for Jørgen Christensen
Klant:
Jørgen Christiansen var landsoldat og tømrer i Staureby på Jungshoved.
Barn af Jørgen Christensen
Klant og Boel Pedersdatter:
14
i. Peder
Jørgensen, født omkring 1783 i Jungshoved Sogn; død eft. 1855; gift med Kirsten
Jensdatter 4. januar 1828 i Jungshoved Kirke, Bårse Herred, Præstø Amt.
30. Jens Andersen,
født omkring 1772; død 1831 i Stenstrup i Jungshoved Sogn.
Han er søn af 60. Anders Jensen Øster og 61. Anna Ebbesdatter.
Han giftede sig med 31. Karen Nielsdatter.
31. Karen
Nielsdatter, født omkring 1774; død (ukendt dato).
Hun er datter af 62. Niels Rasmussen og 63. Sidsel Larsdatter.
Noter for Jens Andersen:
Jens Andersen var gårdmand i Stenstrup.
Barn af Jens Andersen og Karen
Nielsdatter:
15
i. Kirsten
Jensdatter, født december 1802 i Jungshoved Sogn; død eft. 1855; gift med Peder
Jørgensen 4. januar 1828 i Jungshoved Kirke, Bårse Herred, Præstø Amt.
Generation nr. 6
32. Peder Pedersen,
født omkring 1764; død 26. maj 1819 i Krummerup i Krummerup Sogn, Øster
Flakkebjerg Herred, Sorø Amt. Han
giftede sig med 33. Anne Jensdatter.
33. Anne
Jensdatter, født omkring 1762; død eft. 1801.
Noter for Peder Pedersen:
Peder Pedersen var husmand med jord i Krummerup.
Børn af Peder Pedersen og Anne
Jensdatter:
16
i. Jens Pedersen,
født 15. december 1791 i Krummerup Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt; død
13. april 1863 i Krummerup i Krummerup Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt;
gift med Ane Jensdatter 2. juli 1813 i Hårslev Kirke, Vester Flakkebjerg Herred,
Sorø Amt.
ii. Bodil
Pedersdatter, født omkring 1796; død (ukendt dato).
iii. Peder
Pedersen, født omkring 1799; død (ukendt dato).
iv. Hans Pedersen,
født 18. marts 1802; død (ukendt dato).
34. Jens Hansen,
født omkring 1759; død eft. 1801.
Han giftede sig med 35. Ellen Larsdatter.
35. Ellen
Larsdatter, født omkring 1751; død eft. 1801.
Noter for Jens Hansen:
Jens Hansen var landsoldat og senere husmand i Hårslev mellem Næstved og
Skælskør.
Børn af Jens Hansen og Ellen
Larsdatter:
i. Maren
Jensdatter, født omkring 1782.
17
ii. Ane
Jensdatter, født omkring 1791 i Hårslev Sogn; død 3. marts 1848 i Krummerup i
Krummerup Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt; gift med Jens Pedersen 2.
juli 1813 i Hårslev Kirke, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt.
38. Jens Pedersen,
født marts 1754 i Sneslev i Førslev Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt;
død eft. 1801. Han er søn af 76.
Peder Hansen og 77. Anna Nielsdatter.
Han giftede sig med 39. Anna Andersdatter 16. juli 1790 i Førslev
Kirke, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt.
39. Anna
Andersdatter, født omkring 1767; død eft. 1801.
Noter for Jens Pedersen:
Jens Pedersen var husmand med jord og daglejer i Hellerup Huse i Førslev
Sogn.
Børn af Jens Pedersen og Anna
Andersdatter:
19
i. Ellen
Jensdatter, født marts 1791 i Førslev i Førslev Sogn, Øster Flakkebjerg Herred,
Sorø Amt; død (ukendt dato); gift med (1) Anders Jensen; gift med (2) Niels
Jørgensen 10. november 1837 i Fuglebjerg Kirke, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø
Amt.
ii. Mette
Jensdatter, født omkring 1792; død (ukendt dato).
iii. Anne Kirstine
Jensdatter, født omkring 1796; død (ukendt dato).
40. Niels Andersen,
født omkring 1744; død eft. 1801.
Han giftede sig med 41. Mette Marie Larsdatter 5. oktober 1777 i
Skørpinge Kirke, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt.
41. Mette Marie
Larsdatter, født omkring 1756; død eft. 1801.
Noter for Niels Andersen:
Niels Andersen var husmand og hjulmand i Skørpinge ved Slagelse.
Børn af Niels Andersen og
Mette Larsdatter:
i. Anders Nielsen,
født 1779 i Skørpinge Sogn, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt; død (ukendt
dato).
20
ii. Lars Nielsen,
født omkring 1785; død 7. januar 1844 i Ting Jellinge Sogn, Vester Flakkebjerg
Herred, Sorø Amt; gift med Maren Pedersdatter.
iii. Hans Nielsen,
født 1791 i Skørpinge Sogn, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt; død (ukendt
dato).
44. Niels Hansen,
født omkring 1740; død eft. 1801.
Han giftede sig med 45. Ingeborg Olsdatter.
45. Ingeborg
Olsdatter, født omkring 1743; død eft. 1801.
Noter for Niels Hansen:
Niels Hansen var fæstebonde i Ting Jellinge.
Børn af Niels Hansen og
Ingeborg Olsdatter:
i. Marie
Nielsdatter, født november 1772; død (ukendt dato).
ii. Niels Nielsen,
født omkring 1774; død (ukendt dato).
22
iii. Ole Nielsen,
født omkring 1776; død 9. februar 1839 i Ting Jellinge i Ting Jellinge Sogn,
Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt; gift med Karen Nielsdatter.
iv. Jørgen
Nielsen, født omkring 1778; død (ukendt dato).
v. Peder Nielsen,
født omkring 1781; død (ukendt dato).
vi. Hans Nielsen,
født omkring 1784; død (ukendt dato).
vii. Dorthe
Nielsdatter, født omkring 1788; død (ukendt dato).
46. Niels
Henricsen, født omkring 1738; død eft. 1801.
Han giftede sig med 47. Jytte Henricsdatter 19. maj 1766 i
Hyllested Kirke, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt.
47. Jytte
Henricsdatter, født omkring 1741; død april 1799 i Hyllested i Hyllested
Sogn, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt.
Børn af Niels Henricsen og
Jytte Henricsdatter:
i. Johanne
Nielsdatter, født februar 1767 i Hyllested i Hyllested Sogn, Vester Flakkebjerg
Herred, Sorø Amt; død (ukendt dato).
ii. Else Maria
Nielsdatter, født januar 1769 i Hyllested i Hyllested Sogn, Vester Flakkebjerg
Herred, Sorø Amt; død februar 1769 i Hyllested i Hyllested Sogn, Vester
Flakkebjerg Herred, Sorø Amt.
iii. Else
Nielsdatter, født marts 1770 i Hyllested i Hyllested Sogn, Vester Flakkebjerg
Herred, Sorø Amt; død (ukendt dato).
iv. Maren
Nielsdatter, født omkring 1772; død (ukendt dato).
v. Marie
Nielsdatter, født februar 1774 i Hyllested i Hyllested Sogn, Vester Flakkebjerg
Herred, Sorø Amt; død (ukendt dato).
23
vi. Karen
Nielsdatter, født december 1776 i Hyllested i Hyllested Sogn, Vester Flakkebjerg
Herred, Sorø Amt; død 9. maj 1863 i Ting Jellinge i Ting Jellinge Sogn, Vester
Flakkebjerg Herred, Sorø Amt; gift med Ole Nielsen.
vii. Henric
Nielsen, født december 1779 i Hyllested i Hyllested Sogn, Vester Flakkebjerg
Herred, Sorø Amt; død februar 1780 i Hyllested i Hyllested Sogn, Vester
Flakkebjerg Herred, Sorø Amt.
viii. Maren
Nielsdatter, født juni 1783 i Hyllested i Hyllested Sogn, Vester Flakkebjerg
Herred, Sorø Amt; død (ukendt dato).
50. Peder Svensen,
født før 1733; død (ukendt dato).
Noter for Peder Svensen:
Peder Svensen var husmand i Basnæs.
Barn af Peder Svensen:
25
i. Maren
Pedersdatter, født omkring 1748; død (ukendt dato); gift med Hans Jacobsen 19.
august 1771 i Vejlø Kirke, Hammer Herred, Præstø Amt.
56. Christen
Jørgensen Klant, født omkring 1712; død juni 1793 i Ambæk.
Han giftede sig med 57. Mette Larsdatter 21. januar 1750.
57. Mette
Larsdatter, født omkring 1725; død oktober 1785 i Ambæk.
Noter for Christen Jørgensen
Klant:
Christen Jørgensen med tilnavnet Klant vra gårdmand i Ambæk på
Jungshoved.
Barn af Christen Jørgensen
Klant og Mette Larsdatter:
28
i. Jørgen
Christensen Klant, født november 1758 i Jungshoved Sogn; død eft. 1850; gift med
Boel Pedersdatter 13. november 1785.
58. Peder Nielsen,
født december 1728 i Stavreby; død december 1802 i Stavreby.
Han giftede sig med 59. Anna Olsdatter.
59. Anna Olsdatter,
født omkring 1730; død 1. marts 1816 i Stavreby.
Noter for Peder Nielsen:
Peder Nielsen var fæstebonde og bådebygger i Satureby på Jungshoved.
Barn af Peder Nielsen og Anna
Olsdatter:
29
i. Boel
Pedersdatter, født omkring 1760; død før 1834; gift med Jørgen Christensen Klant
13. november 1785.
60. Anders Jensen
Øster, født april 1731 i Stavreby; død 1777 i Stavreby.
Han er søn af 120. Jens Pedersen Øster og 121. Birthe
Jensdatter Ring. Han giftede sig
med 61. Anna Ebbesdatter.
61. Anna
Ebbesdatter, født omkring 1744 i Ambæk i Jungshoved Sogn; død 1831 i
Stenstrup i Jungshoved Sogn. Hun er
datter af 122. Ebbe Christensen og 123. Anna Nielsdatter.
Noter for Anders Jensen Øster:
I 1771 var han 41 år gammel (Öeders efterretninger).
Skifteprotokollen, Jungshoved gods, side 646. Registrerings- og
vurderingsforretning den 12. maj 1777 / skifte den 20. oktober 1777 efter
gårdmand Anders Jensen Øster i Stavreby.
Enke: Anna Ebbesdatter - med lavværge hendes trolovede Peder Hansen.
Fælles barn og sande arving:
1) 1 søn Jens Andersen, 5 år. Med formynder gårdmand Rasmus Rasmussen fra
Ambæk.
Gården var 4-længet med i alt 43 fag. Oversku i boet på 21 rdl. Den
afdøde havde skænket sønnen 100 rdl.
(Kilde: www.aneopslag.dk)
Noter for Anna Ebbesdatter:
Nævnt i skiftet efter søsteren Maren i 1811; hun var da gift med gårdmand
Peder Hansen i Stavreby.
(Kilde: www.aneopslag.dk)
Barn af Anders Jensen Øster og
Anna Ebbesdatter:
30
i. Jens Andersen,
født omkring 1772; død 1831 i Stenstrup i Jungshoved Sogn; gift med Karen
Nielsdatter.
62. Niels
Rasmussen, født omkring 1734; død januar 1806 i Stenstrup i Jungshoved Sogn.
Han giftede sig med 63. Sidsel Larsdatter 28. oktober 1764.
63. Sidsel
Larsdatter, født omkring 1736; død april 1809 i Stenstrup i Jungshoved Sogn.
Hun er datter af 126. Lauritz Nielsen Bødker og 127. Alborg
Christophersdatter.
Børn af Niels Rasmussen og
Sidsel Larsdatter:
i. Rasmus Nielsen,
født omkring 1768; død (ukendt dato).
ii. Ole Nielsen,
født omkring 1771; død (ukendt dato).
iii. Lars Nielsen,
født 1771 i Stenstrup i Jungshoved Sogn; død 1771 i Stenstrup.
31
iv. Karen
Nielsdatter, født omkring 1774; død (ukendt dato); gift med Jens Andersen.
Generation nr. 7
76. Peder Hansen,
født omkring 1711; død eft. 1787.
Han giftede sig med 77. Anna Nielsdatter.
77. Anna
Nielsdatter, født omkring 1716; død eft. 1787.
Barn af Peder Hansen og Anna
Nielsdatter:
38
i. Jens Pedersen,
født marts 1754 i Sneslev i Førslev Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt;
død eft. 1801; gift med (1) Ellen Hansdatter; gift med (2) Anna Andersdatter 16.
juli 1790 i Førslev Kirke, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt.
120. Jens Pedersen
Øster, født før 1716; død eft. 1731.
Han giftede sig med 121. Birthe Jensdatter Ring.
121. Birthe
Jensdatter Ring, født før 1716; død eft. 1739.
Hun er datter af 242. Jens Andersen Ring.
Børn af Jens Pedersen Øster og
Birthe Jensdatter Ring:
60
i. Anders Jensen
Øster, født april 1731 i Stavreby; død 1777 i Stavreby; gift med Anna
Ebbesdatter.
ii. Kirsten
Jensdatter, født 11. maj 1739 i Stavreby.
122. Ebbe
Christensen, født 1698 i Endegårde i Skibinge Sogn; død 3. december 1753 i
Ambæk i Jungshoved Sogn. Han er søn
af 244. Christen Andersen og 245. Birte Ebbesdatter.
Han giftede sig med 123. Anna Nielsdatter 29. november 1733.
123. Anna
Nielsdatter, født august 1715 i Stenstrup i Jungshoved Sogn; død april 1784
i Ambæk i Jungshoved Sogn.
Noter for Ebbe Christensen:
Han er nævnt i skiftet efter faderen i 1716; han var da 15 år gammel og
tjente (svogeren) Jørgen Nielsen i Smidstrup.
Muligvis nævnt i Jungshoved kirkebog 1720 som fadder (Jørgen Klausens
karl Ebbe i Smidstrup) til broderen Erland Christensens datter Karen i
Roneklint.
(Kilde: www.aneopslag.dk)
Børn af Ebbe Christensen og
Anna Nielsdatter:
i. Maren
Ebbesdatter, født 10. december 1735 i Ambæk i Jungshoved Sogn; død maj 1811 i
Stenstrup i Jungshoved Sogn; gift med Rasmus Rasmussen Jøssen; født omkring
1708; død august 1787 i Roneklint i Jungshoved Sogn.
ii. Niels Ebbesen,
født 21. maj 1738 i Ambæk i Jungshoved Sogn; død 6. juni 1738 i Ambæk i
Jungshoved Sogn.
iii. Birte
Ebbesdatter, født 1739 i Ambæk i Jungshoved Sogn; død 14. maj 1740 i Ambæk i
Jungshoved Sogn.
iv. Christen
Ebbesen, født august 1741 i Ambæk i Jungshoved Sogn; død 19. september 1741 i
Ambæk i Jungshoved Sogn.
61
v. Anna
Ebbesdatter, født omkring 1744 i Ambæk i Jungshoved Sogn; død 1831 i Stenstrup i
Jungshoved Sogn; gift med (1) Anders Jensen Øster; gift med (2) Peder Hansen
Kuld 1777.
vi. Else
Ebbesdatter, født 4. maj 1745 i Ambæk i Jungshoved Sogn; død oktober 1799 i
Roneklint i Jungshoved Sogn; gift med Peder Larsen Piil; født omkring 1733; død
eft. 1801.
vii. Bodil
Ebbesdatter, født 12. september 1747 i Ambæk i Jungshoved Sogn; død før 1784.
viii. Jens
Ebbesen, født januar 1750 i Ambæk i Jungshoved Sogn; død 2. maj 1752 i Ambæk i
Jungshoved Sogn.
ix. Kirsten
Ebbesdatter, født august 1753 i Ambæk i Jungshoved Sogn; død 27. april 1814 i
Roneklint i Jungshoved Sogn; gift med Rasmus Larsen Kidehauge; født omkring
1720; død marts 1807 i Roneklint i Jungshoved Sogn.
126. Lauritz
Nielsen Bødker, født marts 1707 i Smidstrup i Jungshoved Sogn; død september
1742 i Stenstrup i Jungshoved Sogn.
Han er søn af 252. Niels Hansen og 253. Karen Rasmusdatter.
Han giftede sig med 127. Alborg Christophersdatter 1. oktober
1730.
127. Alborg
Christophersdatter, født december 1711 i Stenstrup i Jungshoved Sogn; død
før 1787. Hun er datter af 254.
Christopher Nielsen og 255. Sidse Pedersdatter.
Børn af Lauritz Nielsen Bødker
og Alborg Christophersdatter:
i. Boel
Lauridsdatter, født september 1731 i Stenstrup i Jungshoved Sogn; død eft. 1769;
gift med Rasmus Hansen; født før 1754; død eft. 1769.
63
ii. Sidsel
Larsdatter, født omkring 1736; død april 1809 i Stenstrup i Jungshoved Sogn;
gift med (1) Jens Nielsen Skovrider 13. december 1758; gift med (2) Niels
Rasmussen 28. oktober 1764.
iii. Alborg
Larsdatter, født marts 1738 i Stenstrup i Jungshoved Sogn; død 1738 i Stenstrup
i Jungshoved Sogn.
iv. Alborg
Larsdatter, født eft. 1739; død eft. 1769.
Generation nr. 8
242. Jens Andersen
Ring, født omkring 1654; død 24. marts 1738 i Roneklint.
Børn af Jens Andersen Ring:
i. Anders Jensen
Ring, født omkring 1684; død 21. april 1738 i Stavreby.
Noter for Anders Jensen Ring:
Anders Jensen med tilnavnet Ring boede i Stavreby på Jungshoved.
I 1730 var han gift med en Anne - døbt Hans Larsen Staldmesters og Anne
Jensdatters søn Jens i Bønsvig. Gudmor var Anne Anders Rings.
Han døde dagen efter at være
blevet trolovet med Birte Sørensdatter i 1738. Skiftet under Vordingborg
amtsstue den 15. oktober 1738. Samme dag skiftet efter hans far.
(Kilde: www.aneopslag.dk)
ii. Peder Jensen
Ring, født omkring 1694; død 4. december 1754 i Roneklint.
Noter for Peder Jensen Ring:
I 1739 var han formynder for brordatteren Kirsten Andersdatters datter
Maren Hansdatter i Ambæk. Da nævnt som rytterbonde i Roneklint.
(Kilde: www.aneopslag.dk)
iii. Povel Jensen
Ring, født 1704 i Roneklint; død juni 1775 i Roneklint.
Noter for Povel Jensen Ring:
I 1738 var han forlover for brordatteren Birthe Andersdatter Ring.
I 1762 afstod han gården til sønnen Hemming.
Skifteprotokollen, Jungshoved gods, side 519. 26. juni 1775. Gårdmand
Hemmings Povelsen i Stavreby gav tilkende at begge hans forældre var døde straks
efter hinanden - Povel Jensen og Anna Hemmingsdatter.
Deres børn var:
1) Hemming Povlsen, gårdmand i Stavreby.
2) Jens Povlsen, gårdmand i Bønsvig.
3) Christopher Povlsen, 25 år, tjenende broderen i Bønsvig.
4) Peder Povlsen, 28 år, tjenende her i byen.
5) Anna Povlsdater, gift med gårdmand Lars Nielsen her i byen (Stavreby).
6) Kirsten Povelsdatter, gift med landsoldat Rasmus Christensen her i
byen (Stavreby).
Søskendeflokken havde delt i mindelighed.
(Kilde: www.aneopslag.dk)
121
iv. Birthe
Jensdatter Ring, født før 1716; død eft. 1739; gift med Jens Pedersen Øster.
v. Anne
Jensdatter, født før 1738; død før 1738.
244. Christen
Andersen, født omkring 1630; død juni 1716 i Endegårde i Skibinge Sogn.
Han giftede sig med 245. Birte Ebbesdatter før 1685.
245. Birte
Ebbesdatter, født før 1670; død eft. 1716.
Noter for Christen Andersen:
I 1705 var han forlover for
sønnen Erland.
I 1708 var han forlover for
datteren Anne ved hendes trolovelse med Niels Lauritsen Klant i Skibbinge kirke.
Skifteprotokollen, Vordingborg
og Jungshoved amter 1704-1718 B, folie 846: Skifte den 8. december 1716 efter
afgangen Christen Andersen, som boede og døde i Endegårde afvigte sommer.
Enke: Berte Ebbesdatter - med
lavværge kongelig Majestæts skovrider Sr. Carl Schrøder i Endegårde.
Arvinger - afdødes børn af 1.
ægteskab ("med den forrige Kone"):
1) Anders Christensen, boende
i Egebjerg.
2) Erland Christensen, i
Roneklint ("Erlund Christensen i Runde Klint").
3) Anne Christensdatter,
værende til huse i Præstø.
4) Maren Christensdatter, gift
med Hans Persen i Hovby på Totterupholm gods (Red: Senere Rosenlund/Rosendal).
5) Sidse Christensdatter, gift
med Oluf Jensen i bemeldte Hovby på Totterupholm gods.
Børn med den sidste hustru som
efterlever:
6) Anne Christensdatter, gift
med Jørgen Nielsen i Smidstrup på Jungshoved gods.
7) Peder Christensen, 31 år
gammel, "som har Fæstegaarden".
8) Maren Christensdatter, gift
med Niels Hansen i Præstø.
9) Ebbe Christensen, 15 år
gammel, tjener Jørgen Nielsen i Smidstrup.
10) Jens Christensen, 14 år
gammel, tjener på stedet (hjemme i Endegårde).
11) Karen Christensdatter, 22
år gammel, tjener ligeledes på stedet.
Boet vurderet af hans
Majestæts ridefoged Hans Clausen Kirchman med tiltagne 2 mænd, Peder Kirchman i
Ammendrup og Niels Hemmesen i Endegårde.
Boets samlede midler: 160 rdl.
Boets samlede besvær: 210 rdl. Der var skyldige afgifter tilbage til 1709. Altså
underskud på ca. 50 rdl. i boet.
Enken stod sammen med sønnen
Peder for gården.
Kommentar: Totterupholm gods
er det senere Rosenlund baroni / Rosendal gods.
(Kilde: www.aneopslag.dk)
Børn af Christen Andersen og
Birte Ebbesdatter:
i. Anne
Christensdatter, født omkring 1683; død 2. marts 1732 i Smidstrup i Jungshoved
Sogn; gift med Jørgen Nielsen Klandt; født 1685; død 14. september 1745 i
Smidstrup i Jungshoved Sogn.
Noter for Jørgen Nielsen
Klandt:
Jørgen Nielsen boede 1716 i Smidstrup på Jungshoved Gods.
ii. Peder
Christensen, født omkring 1685; død 18. juli 1746 i Endegårde i Skibinge Sogn.
Noter for Peder Christensen:
Peder Christensen var fæstebånde i Endegård på Jungshoved.
iii. Citzel
Christensdatter, født februar 1691 i Endegårde i Skibinge Sogn; død før 1716.
iv. Karen
Christensdatter, født marts 1693; død eft. 1716.
v. Kirsten
Christensdatter, født 1695 i Endegårde i Skibinge Sogn; død december 1712 i
Endegårde i Skibinge Sogn.
122
vi. Ebbe
Christensen, født 1698 i Endegårde i Skibinge Sogn; død 3. december 1753 i Ambæk
i Jungshoved Sogn; gift med Anna Nielsdatter 29. november 1733.
vii. Maren
Christensdatter, født før 1701; død eft. 1716; gift med Niels Hansen; født før
1701; død eft. 1716.
Noter for Niels Hansen:
Niels Hansne boede 1716 i Præstø.
viii. Jens
Christensen, født 1701 i Endegårde i Skibinge Sogn; død eft. 1725.
252. Niels Hansen,
født omkring 1663; død 28. maj 1744 i Smidstrup i Jungshoved Sogn.
Han giftede sig med 253. Karen Rasmusdatter.
253. Karen
Rasmusdatter, født omkring 1667; død 21. november 1749 i Smidstrup i
Jungshoved Sogn.
Børn af Niels Hansen og Karen
Rasmusdatter:
i. Rasmus Nielsen
Bødker, født omkring 1684; død august 1769 i Ambæk i Jungshoved Sogn; gift med
(1) Kirsten Pedersdatter før 1733; født omkring 1670; død 27. april 1733 i
Stenstrup i Jungshoved Sogn; gift med (2) Ellen Hansdatter 21. juni 1733; født
før 1718; død før 1758; gift med (3) Karen Pedersdatter 3. december 1758; født
november 1732 i Stavreby i Jungshoved Sogn; død eft. 1787.
Noter for Rasmus Nielsen
Bødker:
Det følgende er kopieret fra
Årbog for Historisk Samfunds for Præstø Amt 1984, side 82-93:
Erling Petersen:
Et tidsbillede fra Jungshoved sogn i ryttergodstiden
Mellem Fakse bugt og Bøgestrømmen skyder Jungshoved sogn sig som en halvø
ud i Østersøen. Det lave område med moser og vandløb, der strækker sig fra
Jungshoved nor til Præstø fjord, kunne godt tyde på, at sognet i længst
forsvundne tider har været en ø, en formodning, der bestyrkes af, at beboerne
helt frem til vore dage har kaldt sognet for »øen«.
Til sognet hører landsbyerne Roneklint, der i 1714 havde elleve gårde, en
halvgård og fem huse, Bønsvig med seksten gårde og tre huse, Stavreby, der havde
sytten gårde, seks gårdsæder og fem huse, og Ambæk, Stenstrup og Smidstrup,
almindeligvis kaldet Øen Smidstrup til forskel fra egnens andre byer af samme
navn, med hver otte gårde. Samtlige gårde i Jungshoved sogn, hovedgården
indbefattet, hørte fra 1718 til 1761 til det vordingborgske rytterdistrikt.
I den lille by Stenstrup gik der i tiden omkring 1720 megen snak imellem
folk, og mange slags rygter blev sat i omløb. Snakken bredte sig som ringe på
vandet, og rygterne løb snart over hele »Joenshofvidts Øe«. Til sidst nåede
rygterne også til regimentsskriver Hans Madsens fuldmægtig, Niels Pilemark, der
boede på Lekkende, og som derfor havde mere føling med, hvad der skete på
ryttergodset, end regimentsskriveren, der boede i Næstved, og det var derfor
også ham, der ved denne lejlighed, måtte tage affære, fordi rygterne efterhånden
havde grebet for voldsomt om sig.
De mennesker, der havde givet anledning til den megen snak, var
gårdmanden Rasmus Nielsen Bødker i Stenstrup og hans stifdatter, Anne
Jensdatter. Rasmus Nielsen havde et års tid, før rygterne tog fart, giftet sig
med gårdmand Jens Olufsens enke, Kirsten Pedersdatter, der foruden gården bragte
tre døtre med ind i ægteskabet, voksne døtre vel at bemærke, nemlig Bodil
Jensdatter, der var født før 1694 og i 1720 gift med Peder Hansen Spinder i
Magleby i Stevns herred, Alborg Jensdatter, født 1694, gift med Hemming Hansen,
der boede i Store Brøndstræde i København, samt førnævnte Anne Jensdatter, der
var født 1696, og som ved moderens bryllup med Rasmus Nielsen endnu var ugift.
Der har formentlig været stor aldersforskel mellem Kirsten Pedersdatter og
hendes nye ægtefælle, der var gårdmandssøn fra Øen Smidstrup, men hun har
formentlig også kun giftet sig med det for øje, at kunne blive ved gården, som
hun ikke var i stand til at drive alene, men aldersmæssigt var og blev de et
umage par, for så vidt som Rasmus Nielsen sikkert har været på alder med hendes
og Jens Olufsens døtre. I hvert fald var der lagt op til det gammelkendte spil
med de tre hovedpersoner: Den bedagede husmoder, den trediveårige husfader og
den frodige unge tjenestepige i tyverne, i dette tilfælde med stifdaatteren i
tjenestepigens rolle, hvilket kun bidrog til at give bedre grobund for den
groveste sladder.
Anne Jensdatter, der en tid havde tjent i Roneklint, var ved forårstide
1720 pige hjemme på sin fødegård, men da byghøsten var ovre og rughøsten knap
nok begyndt, forlod hun Stenstrup og kørte med sin stiffader, der skulle til
København med et torvelæs. Hun fulgte dog ikke med hele vejen, men blev sat af
hos sin søster Bodil i Magleby. Senere fortsatte hun alene til København, hvor
hun hos den anden søster Alborg i Store Brøndstræde fødte en dreng, som hun
fastelavns søndag fik døbt i en af byens kirker. Få dage efter vendte hun hjem
til moderen i Stenstrup uden at betænke, at hun dermed gav yderligere næring til
de rygter, som allerede ved hendes bortrejse var sat i omløb.
Kort efter sin hjemkomst måtte Anne Jensdatter gå til sengs. Hun var
endnu ikke kommet helt til kræfter efter barselsfærden og den besværlige køretur
fra København til Stenstrup. Mens hun lå der, kom sognepræsten hr. Augustinus
fra Præstø, som Jungshoved sogn på den tid var anneks til, og i overværelse af
to mænd spurgte han hende, hvem der var hendes barnefader, og hvorfor hun havde
forladt sognet. Hun svarede til det første, at barnets fader var en bådsmand,
som hed Hans Rasmussen, og til det andet, at det skyldtes tåbelighed fra hendes
side. Hun burde være blevet hjemme og have taget følgerne der.
Som fuldmægtig hos regimentsskriveren havde Niels Pilemark mange jern i
ilden, og det påhvilede ham blandt andet også at sørge for at inddrive de bøder
for lejermål, som de unge karle og piger blev idømt, når deres forhold havde
fået følger, og da Anne Jensdatter endnu ikke havde betalt sin lejermålsbøde der
på amtet, ja, så var Pilemark nødsaget til at gribe ind. Desværre havde Anne
Jensdatter igen forladt Stenstrup og på ny taget ophold hos søsteren i Magleby,
men da bysladderen efterhånden havde udviklet sig til en almindelig
sognesladder, sendte Niels Pilemark i juni 1721 to mænd, Peder Knudsen af
Stavreby og Peder Kuul af Endegaarde hen til rytterbonden Rasmus Nielsen Bødker
for at stævne ham til Vordingborg rytterdistrikts birketing, som endnu på den
tid blev holdt i Grumløse, »angaaende hans stifdatters Anne Jensdatters begangne
leiermål, som skal være skeed udi hans huus og efter almindelig rye og rygte
iblandt folch, saa vel der i sognet som andetsteds, meenes, at hand til samme
hendes u-egte barn, som hun paa en meget mistenchelig maade skal have født, selv
skulle være barnefader«.
Til samme tingdag, den 26. juni 1721, indstævnedes også samtlige
Stenstrup mænd og kvinder, »saa og Rasmus Bøckers egen kone«, og samtlige
Smidstrup mænd og kvinder, »saa mange som ligger i Joenshofvidts sogn«,
deriblandt den indstævnedes egne forældre, Niels Hansen og Karen Rasmusdatter.
Rasmus Bødker mødte på tinge, som han skulle, men havde med sig en af
egnens mest kendte lovtrækkere, Oluf Ring fra Fakse, der til trods for, at han
ikke synes at have haft bevilling som prokurator, meget ofte blev anvendt ved
retssager, men dog mest i Fakse og Stevns herreder. I dette tilfælde var han
imidlertid draget uden herreds til birketinget i Grumløse, hvor han på Rasmus
Bødkers vegne trådte frem og sagde, at han vel med føje kunne have protesteret
mod stævningen, der ikke på rette måde havde givet til kende, hvad hans klient
egentlig beskyldtes for, ligesom han fandt det fornødent at påtale, at Anne
Jensdatter ikke også var stævnet til tinge. Alligevel var monsieur Ring
indstillet på at anerkende stævnemålet, »paa det dend fattige mand, Rasmus
Nielsen icke meere med stefnemaal skal udmattes«, eftersom han var uskyldig i
denne sag og gerne så den få fremgang. Oluf Ring ville dog oplyse monsieur
Pilemark om, at Rasmus Nielsen ikke havde bortført Anne Jensdatter, og som bevis
fremlagde han en attest fra sognepræsten, velærværdige hr. Augustinus Haard,
udstedt samme dag.
På Niels Pilemarks spørgsmål svarede Rasmus Bødker, at han ikke vidste,
om Anne Jensdatter var blevet besovet, mens hun var i hans brød eller tjeneste,
eftersom han heller ikke vidste, om hun var frugtsommelig eller ikke, da hun ved
mikkelsdags tider 1721 fulgtes med ham på vejen til Tryggevælde, hvorfra hun gik
hen til sin søster i Magleby, mens han fortsatte sin torvekørsel til København.
Forøvrigt havde hun ikke været rigtigt i hans tjeneste siden påsken 1720, men
selvfølgelig havde hun af og til besøgt sit hjem. Efter at hun havde gjort
barsel, var hun kommet hjem og blevet hos dem en otte dages tid, men en dag, han
skulle til Magleby med et læs halm til sin anden stifdatters mand, var hun så
kørt med ham derhen. Han kunne dog ikke så nøje erindre sig, hvor lang tid der
var forløbet, fra hun stod af hans vogn ved Tryggevælde, og til hun igen kom
hjem til Stenstrup med sit barn.
Dernæst fremkom rytterbønderne
Søren Hansen og Christopher Nielsen, der begge boede i Stenstrup, og de
forklarede, at de sidste forår, »som de meener var udi Tormaanet«, var sammen
med præsten hos Rasmus Bødkers, hvor Anne Jensdatter gjorde den bekendelse, at
hendes barnefader var en skibskarl, der hed Hans Rasmussen, og hun havde
ydermere sagt, at »om hun skulle gaae til døden derpaa, saa vidste hun af ingen
anden at sige«. Anne Jensdatter havde også fortalt præsten, at hun havde stået
åbenbart skrifte i Magleby kirke, og at hendes barn både var født og kristnet i
København.
Et af de vidneudsagn, der var mest belastende for Rasmus Bødker, blev
fremført af hans nabo Christopher Nielsens kone, Sidse Pedersdatter, der
fortalte, at den indstævnedes kone, Kirsten Pedersdatter, engang for snart to år
siden, da de gik ud for at malke, havde berettet for hende, at en morgen, hendes
mand var stået op og gået ud i høladen, var hun gået bag efter og havde da set
ham og datteren i arbejde, men hun havde ikke fortalt, hvad det var for arbejde.
Da datteren igen var kommet ind, havde hun taget en kæp for at slå hende, men
hendes mand havde forhindret hende deri.
Søren Hansens kone, Birgitte Hansdatter, fortalte, at hun engang havde
siddet ved siden af Anne Jensdatters moder »til et gildes til Christopher
Nielsens i Stenstrup, og hun havde da, mens de sad og talte sammen, sagt, at hun
»fornam skarnvornhed« til manden og datteren, og da hun en dag havde taget en
kæp og villet slå hende, havde Rasmus Nielsen standset hende og sagt, at »hun
skulde faae baade ded og ded, dersom hun lod hende icke være«. Kirsten
Pedersdatter havde dog ikke forklaret nøjere, hvad hun mente med ordet
skarnvornhed.
Men hverken Sidse Pedersdatter eller Birgitte Hansdatter havde noget at
sige Rasmus Nielsen på, hvad hans levned angik, og det samme gjaldt Rasmus
Hansens kone i Stenstrup, der også hed Sidse Pedersdatter. Hun sagde, at hun
kunne nok regne ud, at barnet måtte være avlet, mens Anne Jensdatter var hjemme
hos sin moder og stiffader, men hun havde aldrig hørt hende tale om, at hun
skulle have mistanke til sin datter og mand for legemlig omgængelse, skønt hun
godt nok vidste, at folk løb »med nogen gal snak«. Pilemark gik hende nu nærmere
på klingen, spurgte, hvad hun mente med gal snak, og indstillede til dommerens
afgørelse, om ikke Sidse Pedersdatter burde svare på hans spørgsmål. Da
birkedommeren derpå foreholdt hende dette, svarede hun rask, at hun ikke vidste
rede på det ord, hun havde brugt, nemlig galskab, og føjede til, at om hun end
havde hørt »noget pladder og sladder«, så kunne hun ikke vidne derom.
Niels Pilemark stillede mange spørgsmål til de indkaldte vidner, men
efterhånden som sagen skred frem, blev de forøget med et par nye, som også var
foranlediget af folkesnak, og denne gang var det sognepræsten, der var kommet
ind i billedet. Da Anne Jensdatter og hendes lejermål åbenbart var vedblevet at
være samtaleemne, havde hans velærværdighed taget affære. Birgitte Hansdatter
til Søren Hansens fortalte herom, at »Vorherre himmelfahrs dag sidst afvigt var
hun i kirken, og da hørte hun præsten, hr. Augustinus, sige fra prædikestoelen,
at ingen skulde støde sig paa Anne Jensdatters leiermaal eller tage nogen
forargelse af hende«. Det samme sagde flere andre vidner, men andre sagde, at de
ikke den dag havde været i kirken.
Men i stedet for at få snakken til at forstumme, gav præstens formaning
næring til en hel del mere sladder, der blev ledsaget af formodninger om, at
Rasmus Bødker nok havde givet præsten penge for at fremkomme med sin formaning
og derved medvirket til, at hans formodede forseelse skulle kunne forblive
dulgt, og der blev ydermere snakket meget om, hvorfra Rasmus Bødker havde fået
pengene, da han næppe selv havde haft dem. Det foranledigede regimentsskriverens
fuldmægtig til at spørge vidnerne, om de var vidende om, hvor disse penge kom
fra, ja, selv Rasmus Nielsens gamle fader, Niels Hansen fra Smidstrup, blev
udfrittet derom, men han svarede, at han ingen tid havde betalt nogen penge
hverken for sin søn eller for hans stifdatter, og da Oluf Ring derefter spurgte,
om hr. Augustinus Haard nogen sinde havde bekommet penge, for at denne sag ikke
skulle komme frem i lyset, men forblive dulgt, svarede Niels Hansen, at præsten
i hvert fald ikke havde fået penge af ham og heller ikke af andre, så vidt han
vidste. Niels Pilemark blev til sidst så irriteret over Niels Hansens uvidenhed
i alle spørgsmål, at han i en hånlig tone spurgte, om han egentlig vidste, hvor
Stenstrup lå, og at hans søn Rasmus Nielsen boede der. Niels Hansen lod sig
imidlertid ikke anfægte, men svarede i samme tonefald: Ja, det vidste han da
meget vel.
Også Rasmus Nielsens moder, Karen Rasmusdatter, måtte igennem, hele den
mølle af spørgsmål, som Niels Pilemark kørte frem med, men som han heller ikke i
dette tilfælde kom nogen vegne med, og da han var færdig med sin afhøring,
spurgte Oluf Ring Rasmus Nielsens forældre, om de vidste at beskylde deres søn
for nogen utugt med stifdatteren. De svarede begge som med en mund, at de vidste
ham ikke skyldig dertil i nogen måder.
De sidste vidner den dag var Hans Andersen fra Smidstrup og hans kone
Anne Nielsdatter, som var Kirsten Pedersdatters søskendebarn, men deres udsagn
faldt nøje sammen med de hidtil førte vidners. Til sidst trådte monsieur Ring
frem og spurgte først, om nogen havde set Anne Jensdatter »i u-tugtig
forretning« med Rasmus Nielsen, hendes stiffader. Det sagde vidnerne nej til, de
havde aldrig set tegn eller gerning til ringeste utugt i nogen måde. Dernæst
spurgte Ring, om ikke præsten den dag, da han fra prædikestolen havde advaret
menigheden mod forargelse, havde oplyst de tilstedeværende om, at Anne
Jensdatter havde »standet aabenbare skrifte i Stefnsherrit« og udlagt bådsmanden
Hans Rasmussen som sin barnefader, og det svarede de ja til, alle som havde
været i kirke hin dag. Endelig spurgte Ring, om nogen vidste andet om Rasmus
Nielsen end det, som »en ærlig mand vel eigner og anstaaer«. Samtlige vidner
erklærede, at de ikke vidste noget uhæderligt at sige ham på.
Den 28. august irettelagde Oluf Ring to stævnemål imod Niels Pilemark. I
det ene krævede han på Rasmus Nielsens vegne »frikiendelsesdom og anden
erstatnings erholdelse«, og i det andet begærede han på hr. Augustinus Haards
vegne »satesfaction for påførte sag og nærgaaende begiegnelse, hand har brugt
imod citanten og hans embede udi den process, hand hafde drefvet imod Rasmus
Nielsen i Steenstrup med videre«. Pilemark protesterede voldsomt imod
stævnemålet på Rasmus Bødkers vegne, og det giorde han under henvisning til
loven, der sagde, at en hovedsag burde pådømmes før en bisag. Birkedommeren gav
ham medhold heri og pålagde Ring fjorten dage senere »at fremlege de i hans
procediure paaberaabende beviisligheder til nærmere skiøn i sagen«.
Niels Pilemark havde iøvrigt et gevaldigt mas med at få folk til at møde
op på tinge, når de skulle vidne i sagen mod Rasmus Bødker. Den dag, Oluf Ring
irettelagde sine stævnemål, havde ikke en eneste givet møde, og Pilemark måtte
derfor under trussel om lovens straf pålægge dem at møde senest fjorten dage
derefter, den 11. september. Det første vidne den dag var Hans Pedersen fra
Smidstrup, der blot kunne bekræfte, hvad han havde forklaret i et forhør, som
var blevet holdt i Smidstrup den 8. august. Anne Nielsdatter, Peder Andersens
kone i Stenstrup, kunne heller ikke give flere oplysninger, og det var Niels
Pilemark ikke tilfreds med. Han mærkede »af dette vidnes udsigende, at hun
sparer hendis sandhed« og pålagde hende at sige, hvad hun vidste, men det kom
han ingen vegne med. Det, hun kunne fortælle, var kun hvad hun havde hørt af
andre, og lige så magert var hendes mand Peder Andersens vidnesbyrd, der gik ud
på, at han først havde hørt rygterne om Rasmus Bødker, da han var blevet stævnet
til tinge. Andet fik regimentsskriverens fuldmægtig heller ikke ud af de næste
ni vidner. De sidste to vidner glimrede ved deres fraværelse. Det var Niels
Nielsen af Smidstrup, der var syg, og Jørgen Hansen af Stenstrup, der var kørt
til København.
Da Pilemark havde afsluttet sin afhøring af vidner for den dag, fremstod
Oluf Ring og begærede, at Kirsten Pedersdatter, Rasmus Bødkers hustru, nu fik
lov til ved ed at bekræfte sit vidneudsagn, men det blev på fuldmægtigens
forlangende forhindret af dommeren. Derpå irettelagde Ring en attest fra hr.
Jens Mariager i Magleby, som han krævede tilført sagens akter. Desuden tilbød
han at betale Anne Jensdatters lejermålsbøder, naturligvis mod »fornøjelig«
kvittering, når blot han vidste, til hvem han skulle betale den enten til
krigsråd Bruun i Arnøje eller til regimentsskriver Hans Madsen i Næstved.
Heller ikke den næste tingdag, den 25. september 1721, skete der videre i
sagen. Godt nok mødte alle de indstævnede vidner op, deriblandt også en mand fra
Roneklint, to fra Bønsvig samt Ole Hansen og hans kone fra Egebjerg i Skibbinge
sogn, men da Pilemark skulle i gang med at afhøre de fremmødte, begyndte Oluf
Ring at komme med indvendinger. Han mente ikke, Pilemark kunne tillade sig at
føre vidner, eftersom hr. Augustinus og Rasmus Bødker ikke var stævnet til denne
dag, og det dog var dem, sagen vedrørte. Det gav dommeren ham medhold i, og
sagen blev udsat i yderligere fjorten dage.
Men den 9. oktober var det Pilemarks tur til at anmode om udsættelse, og
han undskyldte det med, at han ikke havde fået en udskrift af det, der hidtil
var passeret i sagen contra Rasmus Nielsen og Anne Jensdatter, »hvilket hand paa
andre og høyere steder agter at forevise, førend videre med sagen fortfahres«,
så »hand var des aarsage høyeligen foraarsaget endnu at begiere fiorten dages
andstand, om han inden dets kand indhente høye øfrigheds naadigste betenkende om
sagen«.
Den 23. oktober fremlagde
Niels Pilemark sit skriftlige indlæg i sagen, og Oluf Ring lovede at besvare det
fjorten dage senere. At han holdt sit løfte fremgår af dommen, men desværre ses
ingen af disse indlæg at være indført i tingbogen, til trods for at de var
blevet læst, påskrevet og vedlagt sagens øvrige akter. Heller ikke Pilemarks
indlæg af 27. november ses indført. Han havde ugen i forvejen været i Magleby
for at holde forhør over Anne Jensdatter, og han fremlagde i forbindelse hermed
to dokumenter i retten, det ene en beskikkelse fra Pilemark til hr. Jens
Mariager, der var sognepræst i Magleby, det andet hr. Mariagers svar tre dage
senere. Hverken Oluf Ring eller hans klienter havde umaget sig med at give møde
på tinge, så sagen blev udsat i endnu fjorten dage, således at Rasmus Nielsen,
såfremt han ønskede det, kunne få mulighed for at møde op og tage til genmæle.
Men Rasmus Nielsen agtede ikke at spilde mere tid på tingrejser. Han
havde jo en gang for alle nægtet sig skyldig i det, Niels Pilemark beskyldte ham
for, og havde med egne øren hørt, at ingen af hans bysbørn og heller ingen andre
af beboerne på »Joenshofvidts Øe« tiltroede ham en sådan adfærd, som
regimentsskriverens fuldmægtig havde udfoldet så store anstrengelser for at
overbevise ham om. De havde stået sammen omkring ham og kun vidst godt at sige
om ham til trods for, at de måske selv i nogen grad havde medvirket til
udbredelsen af de rygter, som til sidst havde sat retsmaskineriets knirkende
hjul i gang. Birkedommer Hans Eilersen, der boede i Baarse, lagde i hvert fald
ikke skjul på, at det ene og alene var på »denne udspreede tale og paasagn, at
velbemeldte hr. regimentsskrifver Madsen hafver ladet efterforske og undersøge
sagen«, der nu endelig var blevet så oplyst, at der kunne afsiges en dom.
Dommen faldt torsdag den 5. marts 1722, sidst på dagen. Birkedommeren
havde først oplæst en efterlysning fra forpagteren på Grevensvænge angående en »røddraget
studling i andet aar, mercket et støcke af høyre øre med et huul igiennem«,
vurderet til en sletdaler, derefter et par kongelige forordninger og plakater,
et par tillysninger fra amtmand Schøller angående den årlige skovsession og
bortforpagtningen af tolden på fødevarer i Køge by, samt en klage fra
rytterbonden Jørgen Eilersen af Hammer over »dend store skade, hand har taget
paa hans bæster, faar og svin forgangen aar og indeværende aar, idet de af
paakommende svaghed er bortdøde«. Der udover var ikke mindre end elleve
retssager med flere omstændelige vidneafhøringer blevet behandlet, inden Hans
Eilersen efter en kort pause, som birkeskriveren kunne anvende til at skære sig
en ny gåsepen, satte sig bedre til rette i dommersædet og påbegyndte oplæsningen
af sin kendelse i sagen mod Rasmus Nielsen Bødker. Det viste sig at være en
længere smøre, for lang til at gengives i sin helhed.
Først udbredte dommeren sig om selve historien om Anne Jensdatters
lejermål, om hendes ophold i Stevns herred og i København og kom derefter
nærmere ind på de enkelte vidner og deres udsagn, som han omhyggeligt gengav,
både dem, der kunne være belastende for Rasmus Bødker, og dem, der var til
fordel for ham. I spørgsmålet om barnefaderen fremgik det af hr. Augustinus
Haards egenhændige skrivelse af 26. juni 1721, at bådsmanden Hans Rasmussen
havde talt med hr. Haard selv i København et par måneder i forvejen, nemlig den
23. april. Han havde ved den lejlighed vedkendt sig barnet og sagt, at han ville
gifte sig med moderen og bosætte sig i Præstø.
Efter en nøje gennemgang af sagens præmisser nåede Hans Eilersen omsider
til den konklusion, at anklagerens irettesættelse ikke kunne tages til følge,
men kendte for ret, at Rasmus Nielsen »iche alleene bør befries for at skaffe
oftbemeldte hans stifdatter Anne Jensdatter til stede til videre examination,
men at meerbemeldte Rasmus Nielsen bør for denne blotte beskyldning og paaførte
blame (skamplet), rye og rygte iblandt folch i alle maader fri at være«.
Hvad angik de beskyldninger,
der var rettet imod hr. Augustinus Haard, at han skulle have taget imod penge
for at få sagen mod Rasmus Nielsen dysset ned, så var birkedommeren ude af stand
til at se, at der fandtes beviser for det, men måtte dømme således: »Thi bør
fordi (derfor) samme nærgaaende paasagn og ord at være lige som død og magtesløs
og iche at komme hans velærværdighed enten paa hans person eller embede til
nogen ringeste forkleinelse eller præjudice i nogen maade, men ham herfor i alle
maader frij at være«.
Dermed var så denne langsommelige proces omsider bragt til en lykkelig
afslutning, først og fremmest for Rasmus Nielsen, som havde været udsat for de
groveste beskyldninger, men som i retten havde fået god støtte af sin kone,
Kirsten Pedersdatter, der havde givet ham det vidnesbyrd, at »de altid saa lenge
de hafver væred i egteskab, hafver de levet christelig og kierlig tilsammen«.
Niels Pilemark derimod, der nu i bogstaveligste forstand stod med håret ned ad
nakken, måtte nok erkende, at alle de kræfter, han havde brugt på denne sag, var
fuldstændig spildte.
Det vil nok være rigtigst at slutte denne skildring af med at berette,
hvorledes tilværelsen frem over formede sig for sagens fire hovedpersoner,
regimentsskriveren, hans fuldmægtig, sognepræsten og rytterbonden.
Om regimentsskriver Hans Madsen, der havde levet fornemt tilbagetrukket i
Næstved og derfor været så godt som uden føling med bønderne på ryttergodset,
kan fortælles, at han godt og vel et par måneder efter, at der var faldet dom i
Rasmus Nielsens sag, nemlig den 17. maj 1722, blev suspenderet fra sin stilling
og nu sad tilbage med en gæld på 979 rdl. 74 sk. i rede penge og 1842 rdl. 8 sk.
i autoriserede sedler, en gæld, som han aldrig helt fik betalt. I sommeren 1725
betegnede den nye regimentsskriver Hans Svane de sidste 159 rdl. 67 sk. som
uerholdelige, »formedelst mandens usle og miserable tilstand«.
Niels Pilemark, der tidligere havde boet i Lille Næstved, og som hverken
havde lod eller del i regimentsskriverens fejlgreb, blev imidlertid trukket med
i hans fald. Mindre end en måned efter Hans Madsens afskedigelse optrådte
Gabriel Frantzen Bold på birketinget som fuldmægtig hos den nye
regimentsskriver. Niels Pilemark måtte flytte fra Lekkendegaard og boede siden
hen i Hollænderhuset ved Nysø, hvor han i juni 1725 døde. Han havde efter
afskedigelsen været en meget benyttet prokurator, skønt han ingen bestalling
havde, og i ikke så få tilfælde sad han i birkeskriver Thord Thodbergs sted, når
denne enten havde forfald eller i birkedommerens fravær beklædte dommersædet.
Om hans velærværdighed, hr. Augustinus Haard, kunne meget fortælles.
Efter at han i 1705 var kommet til Præstø, nød han megen agtelse, men i løbet af
ganske kort tid lykkedes det ham at lægge sig ud med alt og alle, og han havde
tit op til 30 processer løbende samtidigt ved forskellige instanser. Den slags
kostede penge, og da hr. Augustinus ikke tog det så nøje med, hvordan han
fremskaffede dem, var det ikke så mærkeligt, at han i Rasmus Bødkers sag blev
mistænkt for at have taget mod bestikkelse. Hans uregelmæssigheder blev
efterhånden så mange og så grove, at han i 1727 blev dømt fra kjole og krave.
Han flyttede efter dommen til København og boede efter branden i 1728 til leje
hos snedker Jacob Jensen i Stormgade, men forsvandt senere fuldstændigt. Om hans
lidet præstelige levned er der fortalt udførligt i en bog om Præstø købstads
historie, der udkom i 1899, så det skal ikke gentages her.
For Rasmus Nielsen Bødker skete der ikke så store forandringer. Han sad
uantastet på sin gård i Stenstrup, og der blev han siddende i endnu en del år.
Undertiden har det været lidt vanskeligt at følge ham, dels fordi der var mange
på øen, der hed Rasmus Nielsen, og dels fordi bødkernavnet meget tit mangler,
men dog mest fordi sognets kirkebog var ført meget mangelfuldt, især af hr.
Augustinus, der var så forsømmelig, at han helt undlod at indføre vielser og
begravelser. Først efter hans afskedigelse i 1727 blev både fødte, viede og døde
igen noterede i kirkebogen.
Også hans kone, Kirsten Pedersdatter, levede i bedste velgående. Endnu så
sent som septuagesima søndag 1731 bar hun naboen Peder Rings søn, Rasmus, til
dåben, men godt to år senere, den 27. april 1733, døde hun i en alder af 63 år,
og ved begravelsen den 2. maj gav Rasmus Nielsen præsten 3 mark for hans
prædiken. Desværre findes der intet skifte efter Kirsten Pedersdatter, så det
kan ikke ses, hvad der blev af hendes tre døtre af første ægteskab.
Som det dengang var skik, blev Rasmus Nielsen ikke længe i enkestand.
Næsten samtidig med Kirsten Pedersdatter døde også rytterbonden Rasmus Andersen
i Ambæk, og den 3. juni samme år »fæstede ryttergodsets bonde Rasmus Nielsen den
gård på Vordingborg amt, Joenshoveds sogn, Ambeck by, som Rasmus Andersen
beboede og fradøde, og hvis efterladte enke han ægter. Hartkorn efter matriculen
under nr. 6 3 tdr. 1 fdk. l alb.« Enken hed Ellen Hansdatter, og hun bragte to
småpiger, Ellen og Kirsten, med ind i ægteskabet, da hun 24. søndag efter
trinitatis, den 15. november 1733, i Jungshoved kirke blev viet til Rasmus
Bødker. De fik sammen to børn, der dog begge døde i treårsalderen, den ene i
1737, den anden i 1740.
At Rasmus Nielsen Bødker i
Stenstrup og Rasmus Nielsen i Ambæk er en og samme person kan ikke betvivles.
Det fremgår klart af det skifte, der den 23. februar 1745 blev holdt efter
indsidder Niels Hansen i Smidstrup, mellem hans efterladte enke, Karen
Rasmusdatter, og deres fælles børn, hvoraf Rasmus Nielsen nævnes som gårdmand i
Ambæk, mens broderen Jørgen Nielsen havde en fæstegård i Smidstrup, velsagtens
den, faderen tidligere havde haft i fæste. Den tredie broder hed Rasmus Nielsen
lige som den ældste. Han var 28 år gammel, ungkarl, og opholdt sig i Ambæk.
Da Rasmus Nielsen Bødker efter en del års forløb blev for gammel til
bondearbejdet, måtte han afstå gården til en anden af ryttergodsets bønder, men
blev boende i byen. Han nævnes som indsidder i Ambæk den 18. januar 1758, da der
blev holdt skifte efter hans hustru, Ellen Hansdatter, som var afgået ved døden
kort tid i forvejen. Hendes to døtre af første ægteskab omtales her til at
begynde med som deres »sammenavlede« børn, men fejlen rettes senere under
skifteforretningen. Boet indeholdt ikke de store værdier, men blev beregnet til
i alt 45 rdl. 4 mk. 8 sk. Gælden androg 15 rdl. 3 mk. 12 sk., begravelsen
kostede 10 rdl. og skiftet 4 rdl. 3 mk. 6 sk., så der blev kun et overskud på 15
rdl. 3 mk. 6 sk., der deltes således, at enkemanden fik 7 rdl. 4 mk. 11 sk.,
mens Ellen, der var enke efter Rasmus Nielsen i Ambæk, og Kirsten, der var gift
med Jens Pedersen i samme by, skulle have hver 3 rdl. 5 mk. 5½ sk. De fik dog
ikke pengene udbetalt, men udtog som sikkerhed for deres arv en bryggerkedel af
kobber og en jernkakkelovn, der tilsammen var vurderet til 10 rdl., »hvormed de
vare fornøyed, og imidlertid tillod de enkemanden, deres stedfader, at hand
maatte benøtte sig af kakkelovnen og kiedelen, men de skulle efter hans død
tilhøre dem«. Rasmus Nielsen lovede derefter, at han med det første ville betale
og klarere gælden.
Skønt Rasmus Bødker nu var noget til års, forblev han heller ikke denne
gang enkemand ret længe. Den 13. december samme år blev han efter kongelig
tilladelse trolovet med pigen Karen Pedersdatter, og vielsen fandt sted den 27.
maj 1759. Men dette hans tredie ægteskab kom kun til at vare i ti år. Den 23.
august 1769 blev Rasmus Bødker inderste (indsidder) i Ambæk, 85 år gl., begravet
med ligprædiken, og sognepræsten, hr. Augustinus Faber, gjorde i kirkebogen den
tilføjelse, at han havde prædiket over brevet til galaterne, kapital 5, vers 25,
hvor det hedder: »Når vi leve ved ånden, da lader os også vandre efter ånden«.
Syv dage efter begravelsen, den 28. august, blev der holdt skifte efter
Rasmus Nielsen Bødker. Han og Karen Pedersdatter havde ingen nære livsarvinger,
og hans brødre var derfor hans nærmeste arvinger, men af dem levede kun Peder
Nielsen i Skovhuse. De to brødre i Smidstrup, Jørgen og Hemming, havde hver fem
efterlevende børn, mens den yngste broder, Rasmus, ved sin død kun havde
efterladt sig en søn. Om enken Karen Pedersdatter kan fortælles, at også hun
meget hurtigt ihukom den gamle talemåde, at enkestand er ynkestand, for allerede
søndagen mellem jul og nytår 1769 blev hun trolovet med enkemanden Lars Jensen i
Roneklint. Da de var næstsøskendebørn, havde de måttet søge kongebrev for at
kunne gifte sig.
Rasmus Nielsen Bødker nåede
som gammel mand at opleve den dag, da Jungshoved ø ikke længere var ryttergods.
Denne store omvæltning indtraf i året 1761, da kong Frederik den Femte overdrog
de to godser, Jungshoved og Oremandsgaard, til Henrik Adam Brockenhuus. Men da
var der allerede løbet meget vand i stranden, siden han som ung gårdmand var
kommet i »almindelig rye og rygte iblandt folch«.
Kilder:
Trykte: Holger Munk:
Rytterbonden, s. 24-26. - N. V. Nielsen: Præstø købstads og klosters historie,
s. 150-61. - Traps Danmark, Præstø amt. V. udg., s. 318-21. - Kjøbenhavns huse
og indvaanere efter branden 1728, s. 208.
Utrykte: Tingbog for
Vordingborg rytterdistrikts birk 1721-25. - Jungshoved kirkebog 1694-1797. -
Skifteprotokol for Vordingborg rytterdistrikts gods 1737-48 og 1756-60. -
Fæstebog for Vordingborg rytterdistrikts gods 1723-70. Skifteprotokol for
Jungshoved og Oremandsgaard 1761-84.
ii. Peder Nielsen,
født omkring 1694; død 29. april 1772 i Skovhuse i Skibinge Sogn; gift med
Margrethe Jensdatter; født omkring 1697; død november 1758 i Skovhuse i Skibinge
Sogn.
iii. Ellen
Nielsdatter, født 1695 i Smidstrup i Jungshoved Sogn; død eft. 1715.
iv. Jørgen
Nielsen, født 1698 i Smidstrup i Jungshoved Sogn; død 3. februar 1759 i
Smidstrup i Jungshoved Sogn; gift med (1) Maren Bentsdatter; født omkring 1715;
død 3. august 1749 i Smidstrup i Jungshoved Sogn; gift med (2) Alborg Hansdatter
13. maj 1726; født marts 1707 i Smidstrup i Jungshoved Sogn; død 7. januar 1735
i Smidstrup i Jungshoved Sogn; gift med (3) Karen Nielsdatter 23. september
1749; født før 1734; død eft. 1759.
v. Hemming
Nielsen, født 1705 i Smidstrup i Jungshoved Sogn; død før 1767; gift med Anna
Hansdatter 27. februar 1735; født omkring 1713 i Smidstrup i Jungshoved Sogn;
død december 1789 i Allerslev Sogn.
126
vi. Lauritz
Nielsen Bødker, født marts 1707 i Smidstrup i Jungshoved Sogn; død september
1742 i Stenstrup i Jungshoved Sogn; gift med Alborg Christophersdatter 1.
oktober 1730.
254. Christopher
Nielsen, død eft. 1730. Han
giftede sig med 255. Sidse Pedersdatter.
255. Sidse
Pedersdatter
Børn af Christopher Nielsen og
Sidse Pedersdatter:
i. Maren
Christophersdatter, født juli 1707 i Stenstrup i Jungshoved Sogn; død (ukendt
dato).
ii. Niels
Christophersen, født 1709 i Stenstrup i Jungshoved Sogn; død (ukendt dato).
127
iii. Alborg
Christophersdatter, født december 1711 i Stenstrup i Jungshoved Sogn; død før
1787; gift med (1) Lauritz Nielsen Bødker 1. oktober 1730; gift med (2) Lars
Rasmussen 2. december 1742.
iv. Karen
Christophersdatter, født før 1723 i Stenstrup i Jungshoved Sogn; død eft. 1754.